rollespil den 20-3/10

[Daniel Frederiksen]

hvad syntes i om rollespillet i dag

selv havde jeg det rigtigt fedt med min mager slash handels post og er da super glad for at jeg valgte at rykke hele handels posten op til byen det kunne jo ikke gå galt når vi kun er 2 -_- vi blev godt nok over faldt og mistede sjæle kraniet men vi kom op til byen hvor efter den blev angrebet af zombier -_-

[Heidi Pandrup Thomsen]

Jeg vil gerne give mit syn på dagen.

Jeg syntes det var en total fed dag. Der skete rigtig meget, Zombier, Vampyr og meget andet gjel. Og jeg kender ikke noget til, at der blev rejst et par ekstra zombier.

Det eneste ris jeg har, var at det regnede, så at vi måtte stoppe tidligere og at malingen forsvandt.

Hilsen Heidi aka Sølvmåne

[Jeppe Rasmussen]

Jeg følger op på Heidi's tråd, og tilføjer at jeg er meget glad, og tør jeg sige imponeret over det store fremmøde. Næste gang tror jeg vi forsætter, alle hyggede sig, hvilket var genialt fedt
Der skete jo en hel masse, meget som jeg ikke oplevede, hvilket har betydet at der har været noget igang hele tiden, keep it up!

- Så du kender slet ikke noget til de ekstra zombier, Heidi??

[Heidi Pandrup Thomsen]

Nej Jeppe det gør jeg ikke

Heller ikke til at elverkongen blev desert for vampyren. ;D

[Thomas Nielsen]

Syntes det var fedt at se så mange mennesker møder op på en regnvejrs dag som i lørdags, er simpelhen var vidunderligt at folk tropper op til 5 timers udendørs liv i sådan et vejr.

Havde det selv utrolig hyggeligt, gik rundt sammen med Ulrik og Klara og byggede på byen. morede mig gang på gang når folk kom ind og blev forvirret over at de ikke kunne fortsætte videre og måtte ud og uden om byen men så er byen også klar til spilgangen d. 17 april. der kan selvfølgelig altid bygges mere, men kan klares ingame og er sikker på at Fyrsten vil betale jer fyrsteligt for at arbejde hos ham en tid

[Anton Staal Meyer]

Da jeg er doven copy+paster jeg bare noget tekst jeg skrev til et billede.

Siden Ridder Nicolaus' død og Nesajas forræderi havde de tidligere riddere af Nesajas Sværd begået mord, røveri og hærværk i deres søgen efter selvretfærdighed. Nu blot "Sværdet", havde de dog et problem. For hver mand der døde, havde de ikke Nesajas velsignelse til at genoplive de faldne igen. "Heldigvis" havde bønderne i den nærliggende nyopbyggede by fundet nogle af de døde krigere som de bar i sikkerhed inden for murene. De fleste af krigerne var allerede udenfor lægekundskabens grænser, men en enkelt af bønderne fandt en bog frem han mente måske indeholdt noget magi. Da Antonius hørte at den indeholdt selv mørk magi, flåede han den ud af hænderne og fandt straks hvad han behøvede. Borgerne flygtede alt imens at mørke riter blev remset op og de faldne krigeres kroppe begyndte at røre på sig. Forladt af lysets hellige kræfter, tyede de til mørket. De tidligere riddere rejste sig som udøde krigere og drog triumferende ud for at finde resten af deres kammerater der imidlertid var blevet taget til fange af vikinger. Før Sværdene kunne nå at skride til handling kunne de derimod erfare at deres tilfangetagne kammerater selv var blevet rejst som zombier med ordrer om at dræbe deres gamle kammerater. Takket være den stjålne bog blev deres forbandelse dog snart vendt til Sværdenes fordel. Alle de udøde var nu samlet igen, klar til at planlægge deres næste skridt.

Den mulighed fik de dog ikke da det kejserlige imperie støt marcherede op mod gravhøjen. Mødt af synet af udøde krigere omhyllet af tæt tåge, besluttede kejserens soldater sig for at storme højen. Som kampen skred frem steg de kejserlige soldaters jubelråb efterhånden som det tyndede hurtigere og hurtigere ud blandt de udøde. De var næsten indenfor rækkevidde af Antonius og den magiske bog da han gjorde brug af bogen og den gravhøj de kæmpede på. Jublen vendedes til skræk da zombierne endnu engang rejste og kastede sig frådende over de levende. Mange af soldaterne kæmpede indædt for at holde stand, men mængden af udøde syntes konstant at stige efterhånden som det tyndede ud af deres egne tropper. Med en bitter smag i munden måtte deres kaptajn kalde retræte tilbage til byen. Sværdene, berusede af deres tilsyneladende usårlighed og nu med kejserlige tropper på deres side besluttede sig hurtigt for at storme byen. Det land som de engang havde forsvaret utallige gange med deres liv skulle nu betale for de lidelser de tidligere riddere havde været udsat for.

De troppede op uden for byens port hvor den vilde horde begyndte at banke, flå og bide i porten for at komme ind. Barrikaden faldt hurtigt og sværmen af udøde hamrede mod den forenede hær af levende væsner samlet i byen. Der blev kæmpet indædt og endnu engang spredtes panikken da de døde konstant rejste sig igen for at hævne sig. Men til trods for de udødes manglende evne til at forblive døde, så begyndte det at løbe tør for nye lig til at styrke horden. Flere og flere af de udøde faldt om, men de levende led få tab. Uden for gravhøjens rækkevidde indså Sværdene at de ville tabe slaget. Uvillige til at acceptere deres endelige skæbne kravlede og slæbte de udøde sig væk fra slagmarken. Forsvarerne samlede deres sårede og slikkede deres sår imens de så ligene af deres fjender forsvinde væk ind i skoven.

Det siges at Antonius der bar bogen senere døde af sine sår og hæren under hans kontrol faldt sammen på stedet. Andre påstår at han selv blevet rejst som en zombie og sluttede sig til den sultne horde. Uanset hvad, så har ingen set noget til Sværdene siden hen.

[Jeppe Rasmussen]

Fedt Anton, fedt..